Sommervarmen er over os.
Det er ingen hindring for at tage billeder af din hund, men der er ting der er værd at huske.

Overvej stedet.
Skal du have fotograferet din hund på en varm sommerdag, kan det være en ide at vælge et sted hvor din hund kan køle sig ned, eller trække ind i skyggen. Det kan være et sted hvor der mod syd og eller vest er et læhegn, det kan bruges som en flot baggrund, men også som en pause fra varmen.

Det kan også være i nærheden af vand, strand, sø, å. Det eneste du skal overveje er om det måske er en god ide at få taget nogle portrætter af hunden inden den får våd pels eller en lang tunge i varmen.

Overvej tidspunktet.
Hvis du vælger et tispunkt tidligt eller sent på dagen er temperaturen ikke så høj, tilgengæld er lyset helt perfekt, det er ikke kun hunden der er bedre når det er køligt, det kan også være lettere for de to-benede at tænke klart og tage gode beslutninger.
Landskabs orienterede fotografier gør sig absolut bedst i solnedgangslys, altså billeder der tages 60 minutter før til 30 minutter efter solnedgang, og er der nogle vattot skyer på himlen er de fantastiske til at gengive farver lige omkring solnedgangs tidspunktet.

Det synes jeg du skal huske, at have med til fotografering om sommeren.

Tag altid rigeligt med vand med, både til at drikke og hvis der er brug for at køle hunden ned.
Tag en skål med til vandet.
Tag godbidder med, små, men velsmagende.
Tag evt. vandlegetøj med som kan flyde, det kan være bolde, badeænder, en dummy eller hvad som helst der kan flyde og er sjovt for din hund. Husk at det skal være mindre end din hund så det ikke stjæler billedet.
Håndklæde, både til at tørre vand af hunden, men også til at tørre hundens mund for savl, når det er varmt kan hunden godt savle ekstra, og savl og spyt er ikke så charmende på et stort billede på væggen.
Tag evt. en børste med til at sætte pelsen hvis du har en hund med langt eller mellemlang pels.
Tag evt. en lang tynd line med, så kan hunden fotograferes i bevægelse uden at løbe fra dig, og stadigvæk holde reglerne så du slipper for en bøde. Grunden til at linen helst skal være tynd, er så den er lettere at fjerne på billederne efterfølgende.
Tag evt. en kølemåtte med, når der holdes pauser, kan hunden ligge på den og blive kølet af og blive klar til at få taget flere billeder, det er vigtigt at holde rigeligt med pauser så hunden ikke bliver overophedet, men stadig har en dejlig oplevelse.

KLiK her for at booke en sommerfotograferingstid.
KLiK her for at se forslag til lokationer.